Følg os

Kost

Få en god start på dagen med en sund morgenmad

Sund og nærende morgenmad

Morgenmad bliver af mange eksperter betegnet som det vigtigste måltid på dagen – og med god grund. En sund og nærende morgenmad giver nemlig brændstof til hele dagen, og man er dermed i mindre risiko for at gå sukkerkold senere på eftermiddagen.

Samtidig er der også flere undersøgelser, som viser, at folk, der spiser morgenmad, generelt spiser mindre i løbet af dagen, fordi de har fået lagt en god bund fra start. Men uanset, hvor vigtig morgenmåltidet er, så kan man ikke bare kaste hvad som helst ned i maven. Det handler om at vælge en sund morgenmad, for ellers har måltidet ikke nogen gavnlig effekt.

Spis havregryn på de travle hverdagsmorgener

Det behøver ikke at være besværligt at bikse en sund morgenmad sammen. Når det skal gå hurtigt i hverdagen er en sikker vinder havregryn. Der er en masse sundhedsmæssige fordele ved havregryn. Det indeholder f.eks. meget fuldkorn, mætter længe, stabiliserer blodsukkeret og sænker risikoen for en masse livsstilssygdomme. Man kan jo vælge at gå med den klassiske og bare komme noget mælk over.

Hvis det skal være lidt mere lækkert, kan man peppe det op med lidt bær, rosiner eller kokos på toppen. Disse er også bedre alternativer end at strø en masse sukker på. Har man lidt bedre tid, kan man også lave havregrød, ligesom man også kan bruge havregrynene til at komme på yoghurt. Det er også rigtig godt, hvis du kan tilføje noget protein, eksempelvis via skyr.

Sund morgenmad

Lækre bud på en sund weekendmorgenmad

Har man rigtig god tid om morgenen og gerne vil forkæle sig selv, så findes der også en masse sunde bud på en lidt mere luksuriøs morgenmad.

En weekendmorgenmad behøver f.eks. ikke altid at bestå af hvide rundstykker og wienerbrød. Man kan f.eks. lave røræg med noget rugbrød til. Eller man kan bage sine egne grove boller. Skal det være lidt ekstra festligt, kan man lave bananpandekager.

I modsætning til de klassiske pandekager er de rige på fibre og næringsstoffer. Hovedkomponenterne er banan, æg og havregryn. Nogle vælger også at tilføje dejen lidt mælk. Og så kan man ellers selv vælge, om man vil peppe pandekagedejen op med f.eks. kanel, vanilje, blåbær eller mørk chokolade.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *