Kost
Disse kosttilskud er danskernes favoritter
Mere end hver tredje dansker spiser vitaminer året rundt. Yderligere 12 procent vælger dog blot at supplere kosten med vitaminer i vinterhalvåret. Endvidere har 9 procent af danskerne en tendens til at ty til kosttilskud, hvis de oplever et særligt behov. Det kan eksempelvis være i forbindelse med sygdom.
38 procent af danskerne tager kosttilskud som en ekstra sikkerhed, mens 24 procent tager tilskud, fordi de er af den opfattelse, at de er i underskud. 21 procent har angivet, at de tager kosttilskud for at kompensere for en usund kost, der ikke er varieret nok.
Danskerne foretrækker multivitaminer og D-vitamin
Det er klart multivitaminer, der befinder sig i toppen over danskernes foretrukne tilskud. På andenpladsen finder du D-vitamin, mens tredjepladsen bliver indtaget af fiskeolie. Der er mange danskere, der indtager én eller flere af disse kosttilskud på daglig basis. Også andre kosttilskud er populære.
Herunder følgere en top 10 liste over danskernes foretrukne kosttilskud. Procenttallet angivet efter selve kosttilskud er et tal for antallet af danskere, der inden for det seneste år har taget det givne kosttilskud.
- Multivitaminer – 57 %
- D-vitamin – 44 %
- Fiskeolie – 35 %
- Kalk – 28 %
- B-vitamin – 24 %
- C-vitamin – 23 %
- Jern – 15 %
- Mineraler (gælder også zink og magnesium) – 15 %
- Urtemedicin – 7 %
- A-vitamin – 6 %
Hvorfor er multivitaminer favoritten?
Det er de færreste, der anser det som en overraskelse, at listen toppes af multivitaminer. Det er nemlig en allround-løsning til personer i alle aldre. Det er et kosttilskud, der har et indehold af mange vitaminer, der er givende for kroppen. Derfor er det et tilskud, der passer godt til dig, der vil passe ekstra godt på kroppen.
D-vitamin er kroppen faktisk selv i stand til at danne ved lyseksponering. På disse breddegrader kan det dog ske, at man kommer i underskud, særligt i vintermånederne. Fiskepiller med naturlige olier fra fisk har også et indhold af D-vitamin, men har dertil også et stort indhold af omega 3-fedtsyrer.
Omega 3 er meget vigtigt for kroppen og kan kun tilføres udefra. Det skal derfor komme enten via din kost eller via et tilskud. Hvis ikke du får nok omega 3 fra fed fisk eller fra f.eks. hørfrø og valnød, så er det en rigtig god idé at tage et tilskud indeholdende naturligt fiskeolie.