Kost
Det skal du spise, hvis du gerne vil tabe dig
For mange mennesker kan det virke uoverskueligt at give sig i kast med at tabe sig. Sådan behøver det dog ikke være. Kosten er det vigtigste element, hvis du ønsker at tabe dig. Det nemmeste er at have nogle simple regler, du kan følge. Læs resten af artiklen for at blive klædt på til dit nye vægttab.
Spis rigeligt frugt og grønt
Frugt og grønt er dine bedste venner, når du ønsker et vægttab. Du kan praktisk talt spise uendeligt mange grøntsager, uden du tager på af det. Det er naturligvis ikke helt sandt, da det ikke er umuligt at tage på af grøntsager. Det er dog meget svært, da de indeholder meget få kalorier, så du kan rolig give dig i kast med at spise masser af frugt og grønt
Lær at sætte pris på nødder
Du skal lære at elske nødder, da de i fremtiden skal fungere som din primære snack. Det er nemlig et sundt alternativ, når den søde tand melder sig. Selvom nødder indeholder meget fedt og dermed er kalorierigt, så er det stadig sundt. Det skyldes, at nødder indeholder ’sundt fedt’, hvilket skal være en del af din kost.
Vælg fuldkornsbrød
Hvedemel er som bekendt ikke det sundeste, og netop derfor er det vigtigt at vælge fuldkornsbrød, når du skal spise brød. Det er langt sundere og bedre for kroppen.
Gå efter fedtfattigt kød
Kød indeholder protein, hvilket kroppen bruger til at opbygge muskler. Det er uhyre vigtigt, at kroppen får nok protein, da det hjælper til, at du får sund og velfungerende krop. Gå efter det fedtfattige kød, da det vil være det bedste valg, når du ønsker at tabe dig.
Drik masser af vand
Ja, det kan virke lidt banalt, men faktisk er vand bedre, end du tror. Det har utrolig mange positive effekter på din krop, som den vil takke dig for det. Som tommelfingerregel bør du drikke mindst 2 liter vand om dagen.